(Online)Det kan jeg ikke! Om nedsatte eksekutive funktioner
Mandag den 11. oktober 2021 kl. 1900-2030
Det kan jeg ikke! Om nedsatte eksekutive funktioner
AFHOLDES ONLINE
Foredragsholder: Ole Rauff
Jeg er autist og kan tale 14 sprog på forskellige niveauer, jeg kan holde foredrag for hundredvis af mennesker, jeg arbejder som konsulent hvor jeg hjælper andre med autisme. Jeg har lavet over 800 videoer på YouTube. Men basale hverdagsting som fx det at få vasket bilen kan være helt uoverskueligt for mig.
I dette foredrag vil jeg tale om hvorfor. Årsagen er nedsatte eksekutive funktioner. Jeg vil i foredraget fortrinsvis bruge eksempler fra mit eget ret så turbulente liv.
Målet med foredraget er at give mere viden om de nedsatte eksekutive funktioner. Jo mere viden man som autist har om dem og accepterer de begrænsninger de giver en i dagligdagen, jo bedre kan man udvikle strategier og kompensere.
Eftersom at foredraget giver en grundlæggende indføring i de eksekutive funktioner, er foredraget også for dem uden autisme som bare ønsker en bedre indsigt i dette ofte lidt komplekse og diffuse emne.
Jeg vil i hvert fald gøre mit for at få det ned i øjenhøjde
Pris for deltagelse per person er 150kr inkl. moms.
Efter betaling modtager du dagen før foredraget ca. kl. 18.00 et link som du logger på via TEAMS den dag foredraget afholdes.
Tilmelder du efter søndag den 10-10-2021 kl. 1700, vil du modtage et link til Microsoft Teams efter kl. 1700 på dagen for foredraget.
Sidste tilmelding er d. 11-10-2021 kl. 17.00.
Tilmelding på Onlinebilletter.dk
Det er ikke tilladt at optage foredraget.
Foredragsholderen Ole Rauff bor i Vejle, er 40 år og har en søn med Aspergers Syndrom. Ole blev i 2012 diagnosticeret med Aspergers Syndrom, Tourettes Syndrom og OCD. Siden da har han opnået meget indsigt i sine egne diagnoser og har startet op som autismekonsulent hvor han har specialiseret sig i at hjælpe i forhold til parforhold hvor der er autisme involveret. Ole driver en stor facebookgruppe hvor folk der bor med en autist, kan få hjælp og gode råd. Ole har igennem årene holdt flere forskellige foredrag om autisme.