H.A.P.P.Y. Coach – Fredericia

H.A.P.P.Y.-Plan.

H.AP.P.Y.‐coach uddannelse i Danmark?

En H.A.P.P.Y.-Plan er en personlig arbejdsbog til mennesker med autisme. Med H.A.P.P.Y. -Planen bliver fokus flyttet fra alt det, der er svært for den enkelte til ting og aktiviteter, der gør vedkommende glad, tilfreds og taknemmelig. H.A.P.P.Y. -Planen udarbejdes i fællesskab mellem en H.A.P.P.Y.-Coach og et menneske med autisme (og evt. med bidrag fra mennesker omkring vedkommende) Ved at udfylde en række spørgeskemaer finder man frem til, hvad der skaber glæde for den enkelte, og H.A.P.P.Y.-Coachen hjælper med at lave strategier for, hvordan man kan opsøge disse aktiviteter eller have særlige ting ved hånden og bruge dem til at skabe glæde og lykkefølelser.

H.A.P.P.Y.-Planen er udviklet af belgieren Peter Vermeulen Ph., og formålet er, at hjælpe mennesker med autisme til at forstå, at de har indflydelse på deres egen livskvalitet. Med planen får de strategier til selv at opsøge de gode og glade følelser i en hverdag, der ikke er mindre autistisk, men som forhåbentlig får et højere grundniveau af glæde og lykke.

H.A.P.P.Y. planen er meget anderledes end hvordan professionelle og forældre eller pårørende normalt arbejder med mennesker med autisme. Vi kommer let til at fokusere på alt det, de ikke mestrer, alle de områder, hvor de skal udvikle sig eller have hjælp, og alle de problemer og udfordringer der opstår mellem mennesket med autisme og medarbejdere og andre neurotypiske mennesker i deres liv.

Forskningen viser, at vi med bevidste aktiviteter kan påvirke vores egen grad af lykke idet omkring 40 procent af følelser af lykke stammer fra bevidste aktiviteter. Det er altså ikke bare vores livsomstændigheder, der afgør, om vi er glade og tilfredse.
Forskningen viser dog også, at der skal tre positive følelser til for hver negativ følelse for at vi føler os glade og tilfredse. Det giver derfor mening at opsøge de positive følelser i både stort og småt. De negative følelser kommer nemlig helt af sig selv. Mange mennesker med autisme har svært ved at forestille sig og planlægge ting. Derfor skal de hjælpes i gang. Det gør vi med H.A.P.P.Y. planen.

Mange af de mennesker med autisme der har fået en H.A.P.P.Y. plan oplever, at de ikke længere føler, at de er i stykker, men at de er gode nok, som de er, og at deres evner eller særinteresser giver dem glæde og livskvalitet. Med dette følger ofte, at de får en følelse af, at de har kontrol over deres egen livskvalitet.
Man skal være uddannet H.A.P.P.Y. coach for at lave H.A.P.P.Y. planer.

På H.A.P.P.Y. Coach-kurset, der løber over to kursusdage får du teori og bliver sat ind i den viden og de spørgeskemaer, der ligger til grund for H.A.P.P.Y. planen. Efter kursusdagene skal du hjem og lave en konkret plan i samarbejde med et menneske med autisme. Du vil få vejledning fra Pia undervejs, og skal fremlægge og have godkendt din plan af Pia, inden du bliver certificeret H.A.P.P.Y. Coach.

Dag 1.

Baggrund for H.A.P.P.Y.
Autisme og velvære.
Autistisk tænkning.

Dag 2.

Autistisk tænkning.
H.A.P.P.Y. programmet, øvelser med udfyldelse af H.A.P.P.Y.-Planen.

 

Undervisningen er D. 03-02-2025 og D. 04-02-2025. Begge dage fra 9-15.

Underviser: Pia Lindberg Fenger – certificeret H.A.P.P.Y.-Coach og certificeret til at uddanne H.A.P.P.Y.-Coaches i Danmark.

Pris: 3700 kr. inkl. moms. For 2 dages undervisning og forplejning. Sidste tilmelding d. 03-01-2025

Tilmelding via. pia@lindbergfenger.dk eller www.lindbergfenger.dk

Sted: Lindberg Fenger Kursus og Videnscenter, Ryttergrøftvejen 48, 7000 Fredericia.