En trekantet familie i et firkantet samfund – Skolevægring

En trekantet familie i et firkantet samfund – Stress, skolevægring og tværfagligt samarbejde.

Min familie og jeg har på mange måder måtte sande, at vi er alt for trekantede til det meget firkantede system vi skal agere i og som vi er dybt afhængige af, med et barn med autisme og ADHD.

Vi har kæmpede med diverse systemer for at få den rette hjælp, så vi har kunnet fungere alle sammen.
Vi har til tider været så frustreret over vores situation og da jeg i februar 2017 ”faldt ned” mellem to systemer
(dagpengesystemet og handicapafdelingen) var det nok.
Jeg fik en journalist til at skrive vores historie og det hjalp. Nu fik jeg da en lille indkomst i form af tabt arbejdsfortjeneste i 10 timer, men da skolen ikke kunne se, at Niels (9 år, infantil autisme og ADHD) var i stor mistrivsel, kunne sagsbehandleren ikke gøre mere for os.

Vi kæmpede med skolesystemet. Der var ingen forståelse og i stedet for at se Niels og os, blev det hele bare værre i takt med, at Niels blev mere og mere syg. Niels overpræsterede i skolen og vendte så vrangen ud på sig selv, når han kom hjem.
Denne problematik var skolen bekendt med men tog ikke problematikken alvorligt. Vores samarbejde var på afgrundens rand og det hele sluttede med, at vi trak Niels helt ud af skolen. Vi tog en stor og meget vigtig beslutning for Niels og for hans videre liv.
Nu var der kun en vej videre, og det var specialskole, ellers blev han hjemme ved mig, hvor jeg kunne passe på ham.

Jeg vil med mine erfaringer med et barn med stress og skolevægring fortælle om, hvordan man håndterer denne udfordring på en konstruktiv måde, således barnet kommer igennem stressperioden med mindst mulige konsekvenser.
Jeg vil tage udgangspunkt i de erfaringer, jeg har måttet drage, da min søn kollapsede i foråret 2017 efter et fejlagtigt forsøg på at inkludere ham i folkeskolen.
Skolevægring er yderst problematisk. Det sætter forældrene i et stort dilemma, da man skal have hverdagen til at hænge sammen på alle måder. Det kræver et godt og respektfuldt samarbejdet mellem diverse systemer og os forældre.
Den rette hjælp i tide vil kunne løse rigtig mange problemer for barnet og forældrene.

Tid: 10-12-2018 fra kl 19.00-21.00

Pris: 150 kr. inkl. moms, betaling på EAN, bankoverførsel eller Mobilepay, inkl. kaffe og kage i pausen.

Tilmelding: på mail pia.fenger@outlook.dk eller på hjemmesiden www.lindbergfenger.dk
Tilmeldingsfrist: 07-12-2018, afbestillingsbetingelser kan læses på hjemmeside: www.lindbergfenger.dk

Sted: Lindberg Fenger Kursus- og Videnscenter, Ryttergrøftvejen 48, 7000 Fredericia

Underviser: Rikke Steen Jørgensen