Autisme i parforholdet

Autisme i parforholdet

 

Dette foredrag henvender sig først og fremmest til dig der er i et parforhold med en autist og som gerne vil opnå mere viden om det at være i et parforhold med en autist.

Foredraget er dog også velegnet for autister som ønsker at opnå værktøjer og mere indsigt i forhold til det at være i parforhold.

I foredraget har jeg fokus på følgende punkter:

  • Forskellige typer af autister i parforholdet, og fokus på hvor mange muligheder der er for udvikling af parforholdet afhængig af type.
  • Hvorfor kan min autistiske partner kommunikere så effektivt på job og andre steder, og samtidigt have så svært ved at tale med mig om følelser og ikke mindst forstå mine følelser, behov og hensigter?
  • Hvorfor opstår der situationer hvor min autistiske partner fuldstændigt mister kontrollen over sig selv og nedsmelter og hvad skal jeg gøre når det sker?
  • Hvorfor er min autistiske partner så følsom overfor lyde og berøringer? Hvorfor kan det være så svært for ham at kysse og holde i hånd?!?
  • Hvorfor har min autistiske partner svært ved at tale om ting der ikke har med hans interesse at gøre?
  • Hvordan kan det være at min autistiske partner helt alene kan iværksætte og gennemføre meget store og vanskelige projekter og planer uden indblanding fra andre, hvorimod planer, arrangementer og aktiviteter fx sammen med mig og andre kan være meget svære for ham og let gøre ham stresset?
  • Hvorfor har min autistiske partner svært ved at dele sin verden?
  • Hvorfor kan min partner finde på at gå sin vej når vi diskuterer? Hvorfor kan det være så svært at få talt tingene igennem?

 

Man må gerne stille spørgsmål undervejs.

 

Jeg glæder mig til at se jer ?
Mvh. Ole Anders Rauff
Autismekonsulent

Dato: 30-05-2022 fra kl. 19.00-21.30

Sted: Lindberg Fenger Kursus og Videnscenter, Ryttergrøftvejen 48, 7000 Fredericia.

Pris: 200kr inkl. moms.

Seneste tilmelding d. 20-05-2022, tilmelding via Onlinebilletter.dk eller på mail tilmelding@lindbergfenger.dk